Voergård Slot

Biskoppens elskovsrede

Omkring 1520 grundlagde den magtfulde biskop til Børglum, Stygge Krumpen, herregården Voergård og byggede et munkestenhus, omgivet af ringmur og voldgrav. Huset er i dag slottets nordfløj. Fra bispetiden er bevaret bl.a. de tøndehvælvede kældre og fangehullet ”Rosodonten”.

I nordfløjens stueetage kan ses to meget smukke krydshvælvede sale. Bispen foretrak de mildere egne her, frem for det vindomsuste Børglum Kloster, og boede her sammen med sin smukke adelige ”vedsoverske” Elisabeth Gyldenstierne. I 1534 indtog og brændte Skipper Clements Voergård. Sagnet fortæller at bispen og hans elskerinde undslap ved at gemme sig i en stor ovn i køkkenet.

Ved reformationen i 1536, overgik den katolske kirkes gods til kronen, som i 1578 byttede Voergård bort til Karen Krabbe for Nygaard ved Kolding, der skænkede gården til sin datter, den unge enke Ingeborg Skeel.

Ingeborg Skeel, bygherre, herremand - og genfærd!

Fru Ingeborg Skeel til Voergaard er den mest sagnomspundne person i Vendsyssel og den dårligst omtalte herremand i den danske sagnverden. I virkeligheden var hun en myndig dame med en særdeles god smag, et udpræget forretningstalent og stor foretagsomhed. Hun lod ringmuren rive ned og opførte 1586-1591 østfløjen, en af Danmarks mest forbløffende renæssancebygninger.

Med byggeriet af Voergård Slot inspirerede hun Christian IV til hans byggeri af ”Børsen” i København. Voergårds hovedportal er kulminationen af 1500-tallets stenhuggerkunst i Danmark.

Ingeborg Skeels dårlige eftermæle hænger givetvis sammen med at hun var provokerende dygtig – og så var hun kvinde! Det har været for meget for snævertsynede og overtroiske fæstebønder. Ifølge sagnet klippede hun f.eks. fingrene af bønderbørn, der stjal aks på marken. Hun skulle også have skubbet sin bygmester i voldgraven, så hun slap for regningen, og meget mere.

Naturligvis går Ingeborg Skeel igen! Slottet har adskillige spøgelser. Et af sagnene fortæller, at hendes livlige genfærd efter hendes død blev manet i jorden i kæret syd for slottet. Men hver nytårsnat nærmer hun sig, et hanefjed mere hvert år. Når hun når slottet, går det til grunde.

Rubens, Rafael og Goya i Vendsyssel

Voergård er ikke noget museum, men står som det er indrettet og møbleret af den sidste ejer - greve Oberbech-Clausen - der tilførte slottet møbler, antikviteter, malerier, porcelæn og sølvtøj fra sine besiddelser i Frankrig. Bl.a. omfatter samlingen værker af Rubens, Rafael og Goya. Der er fri adgang til parken med Danmarks bredeste voldgrave. På slottet er der rundvisning i hold.